Ny udgivelse til historie placerer eleverne i en reelt undersøgende rolle i kildearbejdet og gør dem reflekterede over, hvordan historisk viden bliver til. Kildearbejde i historie er første bog i den nye At tænke i tid-grundbogsserie, som sætter elevernes historiefaglige kompetencer i centrum. Her fortæller de to forfattere, Lars Henriksen og Kasper Thomsen, om udgivelsen.
1. Kildearbejde i historie er netop udkommet. Hvis I skal fremhæve én ting ved udgivelsen, hvad skal det så være?
Hvis vi skal pege på én ting, så er det nok, at bogen placerer eleverne i en reelt undersøgende rolle med kildearbejdet som det centrale omdrejningspunkt, hvilket giver dem mulighed for gradvist at vokse i og med kildearbejdet. Den fremmer kritisk tænkning hos eleverne og øver dem i at opstille og besvare egne problemstillinger. Kildearbejdet kan nemlig ofte virke svært og ret abstrakt for eleverne, fordi sproget er mærkeligt og begreberne tunge, og så ender det jo nogle gange med at blive lidt tilfældigt, hvad de får ud af det. Derfor har vi forsøgt at integrere kildearbejdet i elevernes undersøgelser, så de ikke oplever kildearbejdet som et isoleret element, men som noget, der kan åbne en forståelse for en historisk kontekst.
2. Hvad har overrasket jer mest i forbindelse med arbejdet med udgivelsen?
Noget af det mest spændende har helt klart været arbejdet med at udvikle en ny måde at tænke grundbogen på i faget. Det var en overraskende stor udfordring at vende den traditionelle tilgang på hovedet. Derfor har det også krævet virkelig mange forsøg og gennemskrivninger at finde frem til en form, hvor eleverne ikke bare blev passive modtagere, men faktisk blev inviteret ind i en historiefaglig undersøgelse og samtidig fik det nødvendige stillads til at arbejde meningsfuldt med stoffet – med fokus på faglig læsning, problemstillingsbevidsthed, kildetyper, fagbegreber, grundmodeller, chatbots, historisk viden og med elevernes medejerskab i fokus – og alt sammen i en progression med synlige læringsmål. Nemt, tænkte vi – og blev hurtigt klogere. Det har virkelig taget overraskende lang tid at skrive den.
3. Hvad har I været særligt optaget af i forbindelse med jeres arbejde med udgivelsen?
Vi har været særligt optaget af at finde ind til kernen i kildearbejdet, så vi har kunnet formidle det på nye måder til eleverne i en tydelig progression. At stilladsere og forklare historisk tænkning med forskellige modeller og metaforer, som gerne skulle gøre det mere levende og forståeligt for eleverne. Derudover har vi været optaget af at finde spændende historiske emner og sammenhænge til eleverne, der kunne pege ind i deres nutid. Og så har vi selvfølgelig haft en klar ambition om at finde nye kilder, hvilket har betydet, at vi har læst os igennem stakkevis af fotokopier og kildesamlinger, ofte uden at finde noget som helst interessant eller brugbart! Men langt de fleste kildematerialer i bogen er alligevel nye i en dansk gymnasial kontekst – og et par gamle travere har da også fået nye oversættelser.
4. Hvad håber I, at eleverne får ud af at arbejde med Kildearbejde i historie?
Som faghistorikere er vi jo formet af kildekritikkens selvfølgelighed, men det er eleverne ikke, og de skal jo heller ikke være minihistorikere, men samfundsborgere, der kan agere selvstændigt, være kritisk tænkende og bidragende i en demokratisk historiekultur. Den pointe har været vigtig for os under arbejdet med bogen. Derudover håber vi selvfølgelig, at eleverne bliver knivskarpe til at mestre kildearbejdet, det er klart, men også, at de oplever, at kildearbejdet er relevant og givtigt i mange sammenhænge, at historisk empati er vigtigt. Og så håber vi selvfølgelig, at bogen vil være en hjælp til at åbne faget og bringe dets mange brugbare redskaber i spil, at læseren bliver lige så opslugt af historie, som vi selv er.
5. Hvad inspirerer jer i forfatterarbejdet?
Det er nok alt det, eleverne viser os i hverdagen, alt det, de synes er bøvlet eller spændende i faget, fordi det inspirerer os til at finde nye måder at skabe gode læringsbaner for dem. Og vi har virkelig haft engagerede elever på banen – fx bidrog 3.z på Herning Gymnasium med mange idéer og forslag. Og så er det jo også bare fedt at skrive, formidle og udvikle læremidler, der griber ind i tiden. Vi er begge ret forskellige i vores forfatterarbejde, men det har været en kæmpe styrke og inspiration, fordi vi har kunnet bruge vores forskellige tilgange og skrivestile til at komme videre, når det var særligt udfordrende.
|
Kildearbejde i historie er første udgivelse i en ny grundbogsserie til historiefaget: At tænke i tid. Tanken bag serien er at skabe en ny generation af lærebøger til historiefaget. De nye lærebøger skal smelte de bedste elementer fra fagets grundbøger, metodebøger og temabøger sammen og sætte elevernes historiefaglige kompetencer i centrum. |
|
Kasper Thomsen er lektor i historie og dansk ved Vejen Gymnasium og Erhvervsskole. Uddannet cand. mag. fra SDU. Forfatter til Historiefaglig arbejdsbog (2017) og medforfatter til en række historiedidaktiske artikler og kapitler i tidsskrifter og fagantologier, senest Fortiden som et fremmed land – historieundervisning og fortidsformidling (2024). Medlem af censorkorpset for historie ved de danske universiteter. Lars Henriksen er lektor i historie og dansk på Herning Gymnasium. Uddannet cand. mag. fra AU. Medforfatter til udgivelsen At skrive historie (2017). |
