I uge 27 kommer der en række nyheder og forbedringer på vores digitale distributionsplatform, som i mange år har heddet konto.systime.dk. I samme ombæring skifter platformen navn til iBog.dk.
Glæd dig til et helt nyt og flot layout med en række nye funktionaliteter. På iBog.dk bliver det lettere at tilpasse visningen af læremidler til dit behov og dine ønsker, så du fx kan vælge at få vist udgivelser til bestemte fag i toppen.
På iBog.dk kan du:
- Søge nemt i dine iBøger – både på titler og i indhold
- Få overblik over dine noter og highlights
- Lav dine egne mapper
- Favoritmarkér dine mest brugte iBøger.
Opgraderingen betyder samtidig et farvel til Forløbsbyggeren, som ikke er tidssvarende mere. Vi arbejder på en ny funktionalitet til erstatning af denne.
I forbindelse med skiftet kan der opleves ustabil drift og kortvarig nedetid onsdag d. 2. juli og onsdag d. 16. juli. |
Har du spørgsmål til skiftet eller brug for hjælp, så kontakt os på 70 12 11 00 eller systime@systime.dk.