Læreprocesser med generativ AI skal styrkes

Arbejder eleverne på nye måder, når de bruger generativ AI i skolen? Lærer de på nye måder? Det er spørgsmål, som Christian Dalsgaard satte sig for at udforske, da han blev tilknyttet et projekt med Aarhus Business College Viby, Herning Gymnasium og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Med midler fra Region Midt skulle de sammen undersøge muligheder og faldgruber i AI og andre digitale teknologier.

“I stedet for at tale om snyd og plagiat har jeg haft blikket rettet mod elevernes arbejdsmetoder, når de bruger generativ AI til skolearbejde. Jeg var interesseret i, om eleverne var begyndt at gøre noget nyt, anvende nye praksisser med den nye teknologi”, forklarer han.

Dalsgaards ærinde var altså ikke at sammenligne om en praksis skulle være bedre end en anden, om pen og papir fx skulle være bedre end computere og AI. For ifølge forskeren kan eleverne noget med pen og papir og noget andet med computeren og andre teknologier.

“Det giver ikke mening at sammenligne forskellige praksisser, for de kan noget forskelligt. Nu har vi fået generativ AI og chatbots som ChatGPT, Bing, Bard og Copilot, og så må vi se, hvilke praksisser der dukker op. Derefter kan vi så diskutere, om det er ønskeligt eller ej”, forklarer han.

Intet er sort-hvidt

Mens en håndfuld lærere på de tre skoler igangsatte aktionsforløb i udvalgte klasser, hvor AI og ChatGPT blev inddraget for at udforske teknologiernes potentialer som læringsredskab, indsamlede Christian Dalsgaard data om elevernes brug af generativ AI gennem spørgeskemaer, interviews og såkaldte levede erfaringsbeskrivelser.

Analysen af data viste, at eleverne overordnet set bruger chatbots på seks forskellige måder: til at udarbejde opgaver, til at forberede sig, hente inspiration, revidere eller justere tekster, til at få feedback og endelig til at finde forklaringer på fx begreber, hvad de gør forkert osv.

”Efter nærmere analyser viste det sig, at mine data havde eksempler på, at alle seks arbejdsmetoder havde både en hensigtsmæssig og en uhensigtsmæssig side”, siger han og nævner som eksempel det at få en chatbot til at udarbejde en opgave.

“Det er som udgangspunkt et absolut “no go”. På den anden side kan en elev, der ikke aner, hvordan opgaven skal besvares, få chatten til at udarbejde en besvarelse, som eleven så kan bruge som eksempel på, hvordan en opgave kunne løses. Noget, der kan vise sig at være netop den støtte, eleven behøver for selv at give sig i kast med at producere opgaven”, påpeger Christian Dalsgaard.

Partnerskab med teknologi

Alle seks arbejdsmetoder kan således spændes ud mellem en læringshæmmende brug, hvor eleven ukritisk udliciterer hele eller dele af opgaven og en læringsfremmende brug, hvor eleven indgår et reflekteret partnerskab med teknologien. Det er med andre ord det læringsspænd, som eleverne skal lære at håndtere og navigere i.

“Eleverne selv kalder chatbotten for deres sparringspartner og sammenligner den med at have en assistent, de kan spørge, når læreren ikke er der”, forklarer Christian Dalsgaard.

Det med at få chatten til at lave et færdigt svar, som eleven bare kopierer og afleverer, fylder ikke så meget. De giver faktisk udtryk for, at det er den ikke velegnet til. At få hjælp til at forklare og forstå, give overblik, rette fejl eller finde ideer eller løsningen er klart mest udbredt – og det er ifølge forskeren en hensigtsmæssig måde at bruge chatten på.

“Det, eleverne gør, er, at de tildeler chatbotten forskellige roller, hvilket giver god mening, da chatbots jo er bygget til at efterligne menneskelig kommunikation”, siger han.

Christian Dalsgaard sammenligner det med mesterlære og forklarer, at chatbotten så at sige hjælper eleven på vej.

“Der er ikke noget forkert i at få hjælp til det skriftlige arbejde, så længe eleven lærer noget i processen. Og da processen er det vigtigste, er det okay, at nogen har mere brug for “mester”, mens de øver sig”, siger han og påpeger at, vi skal væk fra snyd/ikke snyd.

“Vi skal se på, at der er nogle læreprocesser, som bliver styrket i elevernes interaktion med teknologiske værktøjer som fx ChatGPT – og det skal vi tale med eleverne om”, siger han og understreger, at eleverne godt selv ved, hvornår de lærer noget med chatten, og hvornår de ikke gør.

“Det, de er usikre på, er, hvornår de snyder, og hvornår de kan stå inde for deres arbejde. Flere siger, at de føler ejerskab over de tekster, de afleverer, selvom de har fået hjælp af ChatGPT. Så hvorfor må de ikke bruge en sætning, de har fået hjælp til at revidere? Det, synes jeg, vi skal gøre noget ved, siger Christian Dalsgaard og henviser til, at vi jo i stor stil justerer billeder.

Anbefalinger fra ministeriet

Måske har ministeriet hørt Christian Dalsgaards bøn, for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i mellemtiden udsendt en række anbefalinger til lærere og ledelser på gymnasier. De skriver eksempelvis, at eleverne kan anvende generativ AI som sparringspartner, og at lærere og ledelser bør tilrettelægge en undervisning, hvor ele- verne lærer at bruge teknologien hensigtsmæssigt. Det vil Systime gerne hjælpe lærerne med. Og derfor har vi i længere tid arbejdet med at udvikle AI-baserede interaktiviteter.

Ifølge Christian Dalsgaard bruger eleverne chatbotten på seks forskelllige måder. De indgår så at sige et partnerskab med chatten, som kan være en hjælp i elevens arbejdsproces i det skriftlige arbejde.