Everyone Is Here sætter fokus på nye begreber og metoder til at forstå og analysere multikulturel litteratur.
Den multikulturelle litteratur i Storbritannien har været under kraftig fremvækst og stor forandring igennem mere end 70 år. Ofte taler man om tre generelle faser, som afspejler immigranter og deres efterkommeres kamp for at høre til og blive en integreret del af landets nationale selvfortælling: fra en arrival og settler literature (hhv. 1948-1970 og 1970-1990erne), der var præget af marginalisering, social eksklusion, fremmedgørelse og minoritetsfølelse, til en endelig indigene literature fra sluthalvfemserne til i dag.
Til forskel fra de to første faser viser den seneste udvikling i britiske multikulturel litteratur, hvordan immigration og kulturel og etnisk mangfoldighed ikke længere er spektakulære brud på det normale, men er blevet til en ny normaltilstand, der påvirker alle borgeres liv og færden uanset hudfarve og baggrund.
Dette betyder, at kulturel forskellighed og diversitet ikke længere fremstilles som et særsyn hos forfattere som Zadie Smith, Gautam Malkani og Bernadine Evaristo, men begynder at optræde mere og mere som allestedsnærværende og som en ofte nærmest ubemærket del af hverdagslivets almindelighed. Karakterer og emner i den multikulturelle litteratur repræsenterer ikke længere minoritetsstemmer, der beskriver minoritetserfaringer, men versioner af den nationale ”vi”-fortælling.
Det overordnede perspektivskifte i litteraturen har konsekvenser for de måder, vi normalt læser multikulturel litteratur på. For hvordan skal vi læse den nye litteratur, når analytiske begreber som belonging, integration, kulturel hybriditet og andethed ikke længere virker, som de engang gjorde, fordi historierne ikke længere vidner om en tydelig majoritetskultur og minoritetskulturer, og der ikke længere er tydelige forskelle mellem hjemmehørende hvide og fremmedgjorte brune karakterer?
Kort sagt, når brune karakterer ikke længere fremstår som ”immigrantkarakterer” eller ”anden-generationskarakterer”, og når hvide karakterer ikke længere fremstår som allerede og naturligt integrerede karakterer. Og hvilke diskussioner får vi ud af det, når sådan en normalisering af diversitet og mangfoldige baggrunde fremstår side om side med en intensivering af fremmedhad og racisme, og en hvid frygt for året 2066, hvor statistikken siger, at den hvide befolkning i Storbritannien vil tippe over til at blive minoriteten?
Det er denne kompleksitet, som teksterne i Everyone Is Here afspejler og sætter eleverne til at diskutere med hjælp fra nye analytiske begreber og ny brug af gamle begreber. Bogen er opdelt i en kort introduktion om immigration i Storbritannien og fire kapitler, som hver åbner med en indledende tekst, der tilbyder nye perspektiver til at arbejde med bogens litterære tekster, artikler og politiske taler.
Eleverne møder begreber som bl.a. conviviality, der kan bruges til at beskrive normaliseringen af det multikulturelle samfund; superdiversity, der udvider diversitetsspørgsmålet fra kulturel eller etnisk diversitet til en mangfoldighed af forskelle på kryds og tværs, som f.eks. køn, klasse, seksualitet, alder, kropsformer; social emotions, der undersøger belonging ud fra mange forskellige sociale interaktioner i hverdagen frem for kun at fokusere på ”kulturelle rødder”; og whiteness og systemic racism, som beskriver de usynlige måder racisme fortsat eksisterer på ved siden af den åbenlyse racisme.
Alle disse ting er så nye, at elevernes diskussioner og arbejde med teksterne vil være helt i forreste række i udviklingen af vores forståelse af multikulturelle samfund og identiteter ikke kun i dag, men også i fremtiden, og ikke kun i Storbritannien, men også i Europa, i Danmark, og i elevernes eget nære miljø.
