Det behøver ikke være kedeligt at læse folkeviser. Betty Nansen Teatret har i dag, 1. febrauar 2025, premiere på forestillingen Folkeviser, og vi har i samarbejde med dem lavet et lille forløb om folkeviser i økokritisk perspektiv. Mød Hr. Bøsmer, Germand Gladensvend, Åge og Else samt ikke-menneskelige væsner som elverkvinder og gamme. De optræder både i de gamle viser og nytolkninger i drama, roman, video og musik af bl.a Huldre, Sorten Muld og Trille.
Forløbet er udarbejdet af Sine Dalsgaard Kristensen og Johannes Fibiger og består af:
- En introduktion til økokritisk læsning af folkeviser, herunder en økokritisk analysemodel
- En eksemplificerende ‘mesterlæsning’ af “Elverskud”
- Analytiske og kreative opgaver til tre folkeviser og forskellige remedieringer af dem
- Videointerviews med teaterinstruktør og skuespillere om deres arbejde med folkeviserne
- Et nyt videoværk af animatoren Signe Dige lavet som en del af Betty Nansen Teatrets tværæstetiske projekt “Betty Udvikler”.
Læs og lyt – eller syng og dans din egen remediering. Det hele ‘går ned’ i Litteraturens huse.
Forløbet er gratis tilgængeligt i spilleperioden 1. februar-8. marts. Forløbet forudsætter dog på ingen måder, at man ser stykket.
Læs mere om teaterstykket på Betty Nansen Teatret her og om skolebesøg her.
