Digital dannelse fyldte meget i de første år med computeren i klassen. I dag er snakken næsten forstummet, og i stedet tales der om forbud, restriktioner og regulering. Men det nytter ikke, mener flere forskere i digitale medier, bl.a. Jesper Tække, for der er ingen vej udenom: Vi skal lære at bruge computeren og ny teknologi – på en ordentlig og faglig hensigtsmæssig måde.
Tilbage til oversigt
Vi skal stadig tale digital dannelse
I mange år lød opskriften, at de unge selv skulle lære at administrere deres skærmbrug, blive voksne nok, dannede nok til at kunne se det uhensigtsmæssige i at tjekke ud af timen og ind på TikTok. Men digitale distraktioner er stadig et stort problem i undervisningen, for de unge trækkes mod de sociale medier som bier mod en honningkrukke. Derfor er flere og flere skoler begyndt at tage andre metoder i brug. De lukker simpelthen for adgang til de fristende sider.
Det gør de fx på Ørestad Gymnasium. Her oplevede lærerne, at de mistede elevernes opmærksomhed til Snapchat, Netflix og Zalando, og derfor valgte de at lukke af for netop de sider.
“I de første mange år af skolens historie var holdningen, at vi skulle hjælpe med at danne eleverne digitalt, så de selv kunne vælge til og fra, blive fornuftige elever, der selv kunne administrere og sortere skidt fra kanel. Men det fungerede desværre ikke, så vi er simpelthen begyndt at lukke sider ned”, fortæller skolens vicerektor Dennis Hellegaard.
Også på Tårnby Gymnasium kæmper lærerne om elevernes opmærksomhed. De har nu i et år inddraget elevernes telefoner, og hjælper det ikke, er næste skridt at lukke ned for udvalgte sider.
“Vi vil virkelig gerne skabe et rum for digital undervisning og hjælpe eleverne med at omgås skærme på en fornuftig måde, så sociale medier, shopping og spil er noget, der ligger efter skoletid, men det er sindssygt svært. Det, vi er oppe imod, er jo udviklet til at skabe afhængighed”, erkender skolens uddannelsesleder Chresten Hegner.
Regulering, men ikke forbud
Jesper Tække, der er medieforsker med særligt henblik på undervisning, kan godt forstå skolernes desperation, men mener alligevel ikke, at forbud er vejen frem.
“Vi skal bestemt forsøge at begrænse eller stoppe elevernes brug af fx sociale medier i timerne, men vi kommer ikke udenom at udvikle nye normer og nye didaktikker, der passer til det nye mediemiljø”, siger han og uddyber:
“Hver gang der er kommet en medierevolution, ved vi, at mennesket er blevet omskabt i forhold til det nye mediemiljø. Så lige nu drejer det sig om at udvikle en pædagogik og en didaktik, der er tilpasset den nye situation. Vi skal hjælpe de unge med at forstå, hvad det vil sige at være menneske i den digitale tid, og så skal børn og unge selvfølge undervises i de kræfter, de er oppe imod. De skal forstå, hvordan algoritmerne virker, de skal lære at søge og sortere informationer, lære hvordan man bruger ChatGPT osv. på en hensigtsmæssig måde.”
Mediepædagogik
Det kan tage op mod 100 år for et samfund at indstille sig efter et nyt mediemiljø, og derfor mener Jesper Tække, at vi som samfund straks må sætte stærkt ind med at efteruddanne lærere og pædagoger, så børn og unge får et hensigtsmæssigt forhold til digitale medier.
“Det allervigtigste lige nu er at opbygge nye normer og nye pædagogikker, der passer til det nye mediemiljø – ikke gennem forbud, men gennem dannelse. Vi skal lære børn og unge at styre sig selv”, siger han og peger på, at god mediepædagogik kunne være, at elever fra første skoledag lærer at slå alle notifikationer fra og får hjælp til at gennemgå deres sikkerhedsindstillinger. Et andet helt enkelt eksempel er, at lærerne kan forsøge at placere sig i klassen, så de kan se, hvad der foregår på elevernes skærme.
“Nogen vil synes, at det er overvågning, men jeg vil kalde det positiv opmærksomhed og et forsøg på at hjælpe eleverne med at være til stede i timen. Det er en bjørnetjeneste at lade dem sidde og lave alt muligt andet”, fastslår Jesper Tække og peger på, at der ikke er nogen vej udenom at udvikle en pædagogik, der tager højde for, at digitale medier er en del af livet – hele livet.
“Det kræver tålmodighed, og der er ingen lette løsninger, og vi ved jo, at en uhensigtsmæssig tilgang til digitale medier flytter med videre til resten af de unges uddannelse og med ind deres arbejdsliv, hvor mange spilder ufatteligt meget tid på at sidde og distrahere sig selv og hinanden. Og hvis du ikke skal lære det i skolen, hvor skal du så lære det?”, spørger Jesper Tække.
|
Multiplekse Jesper Tække har de seneste år bedrevet aktionsforskning mhp. at udvikle pædagogisk didaktiske praksisser tilpasset det nuværende mediemiljø. Han har bl.a. arbejdet med et begreb, han kalder multiplekse. “Det drejer sig om at drage fordel af mediernes muligheder og holde eleverne aktive, så man fastholder deres opmærksomhed på læring”, siger Jesper Tække og forklarer: Skal eleverne fx se film, kan man bede dem skrive sammen i et fælles skriftligt interaktionsmedie, hvor de skal hjælpe hinanden med at få styr på fx plot, miljø og personkarakteristik. Det fælles produkt udgør også elevernes fælles noter, så både de dygtige og mindre dygtige elever ender med de samme noter. Når eleverne multiplekser er det tydeligt, hvem der er aktiv og hvem ikke er. Samtidig kan læreren observere, om der er nogle generelle eller specifikke misforståelser eller problemer. Metoden kan bruges i alle fag og i forbindelse med andre aktiviteter, fx læreroplæg.” |
Jesper Tække er medieforsker med særlig henblik på undervisning, Aarhus Universitet
*Credit coverfoto: Dall Jakob/Information/Ritzau Scanpix
