Kemi C – fokus på kernestoffet fremhæves i Gymnasieskolen for sin letforståelige og overskuelige formidling.
"Alt i alt skal bogen roses for at gøre kemi C letforståeligt og lettilgængeligt". Sådan skriver Gymnasieskolens anmelder, der selv har brugt bogen i sin egen undervisning og samlet set anbefaler bogen som grundbog til C-niveau.
Anmelderen fremhæver også, at teksten er overskuelig for eleverne at læse, og at der findes gode og passende opgaver til de enkelte kapitler.
Kort om bogen
Kemi C – fokus på kernestoffet er skrevet af Laura Møller Jensen og Hans Birger Jensen.
Den indeholder det nødvendige stof til kemi C på de gymnasiale uddannelser. Teksten er holdt kort og præcis, og omfatter kun det nødvendige kernestof i faget.
Hvert afsnit indeholder et antal opgaver, der passer til teksten, og herudover indeholder udgivelsen forslag til eksperimenter samt forskellige andre aktiviteter.
iBogen rummer ud over indholdet fra den trykte bog:
- AI-interaktiviteter, der fungerer som en sparringspartner for eleverne.
- Download af arbejdsark og forsøgsvejledninger som redigérbare dokumenter i Word.
- Korte videoer, der har fokus på den eksperimentelle del af faget.
- Facitter til opgaverne.