Ordblinde har stor glæde af skærmen

Der sidder i gennemsnit to ordblinde elever i hver gymnasieklasse, samt to, tre, der er læseudfordrede. På HHX-gymnasiet i Risskov har skolens tre læsevejledere haft særligt fokus på netop de ordblinde elever. Mange kommer nemlig med en historie, hvor de er blevet mødt med manglende forståelse for eller måske ligefrem tavshed om deres særlige udfordringer. Læsevejlederne har bl.a. fokus på at skabe trygge rammer for de ordblinde og har fx fordelt skolens 100 ordblinde elever mellem sig, så de kan opbygge tætte relationer til eleverne, ligesom klasserne sammensættes, så der er flere ordblinde i én klasse. Det kan som regel lade sig gøre og på den måde udgør de ordblinde en stærkere stemme.

Senest har skolen afholdt en paneldiskussion, hvor en række ordblinde elever fortalte om deres særlige udfordringer. For ud over adgang til digitale teknologier, som fx oplæsningsfunktion, er det afgørende for trivsel og læring, at lærerne forstår de ordblindes udfordringer.

Imødekommende undervisning

Helle Bundgaard Svendsen er læseforsker, og hun pointerer, at en imødekommende undervisning bunder i, at læreren skal forstå de ordblinde elevers vilkår og udfordringer. Hvis ikke, kan konsekvensen blive, at de ordblinde – og de læseudfordrede – elever føler sig ekskluderet fra undervisningen.

”Skal de ordblinde elever eksempelvis først til at læse en tekst, før undervisningen kan begynde, så er de bagud på point fra start. For det tager dem lang tid. Og hvis teksten ikke er digital, så er de helt lost,” siger hun.

Også Helle Bonderup, der er lektor på VIA, hvor hun underviser kommende læsevejledere, peger på, at alle undervisere bør sætte sig grundigt ind i, hvad det vil sige at være ordblind og gå i gymnasiet. 

“Ordblinde elever skal fx have mulighed for at tilgå de samme tekster som de andre elever. De skal have mulighed for at udnytte de teknologiske muligheder, som findes, og lærerne skal fx vide, at ordblinde har brug for længere tid til deres opgaver, fordi læsning og notattagning kræver andre metoder, når man ikke læser med øjnene eller skriver noter i hånden”, fastslår hun og nævner, at hun har oplevet, at elever måtte droppe deres fritidsaktivitet, hvis de fx skulle nå at læse en lang tekst på få dage.

“Ud over dygtige læsevejledere og SPS-vejledere vil jeg opfordre skoler til en målrettet indsats for at styrke lærernes indsigt i de ordblindes særlige udfordringer. Det vil både lette livet for de ordblinde og for de læseudfordrede elever – og mindske frafaldet”, fastslår hun

Elevernes stemmer er vigtige

Den stafet har læsevejlederne på HHX-gymnasiet taget videre. Her i foråret indkaldte de til en paneldiskussion, hvor en række ordblinde elever fik lejlighed til at fortælle det samlede lærerkollegium om deres særlige udfordringer – og lærerne fik mulighed for at spørge ind. 

Helle Bonderup vil i høj grad anbefale andre skoler at åbne for en snak mellem ordblinde elever og faglærerne.

"Ordblinde elever fra egen skole taler direkte til lærernes hjerter, så paneldiskussionen var overordentlig virkningsfuld”, siger hun.

Det er Marianne Skov Krøtel, der er en af skolens læsevejledere, enig i. Arrangementet var en succes. Det samme siger eleverne.

“Det var fedt”, siger Ruben, der er ordblind og går i 2. g. Han fortæller, at der kom mange væsentlige forhold frem under snakken. Og Malou, som ligeledes er ordblind og går i 2. g, peger på, at der er stor forskel på, hvor meget lærerne ved om ordblindhed og de udfordringer og de forhindringer, der dukker op som elev. 

De to elever fortæller, at de og deres ordblinde kammerater dagligt kæmper med, at nogle lærere i visse situationer har en slags modvilje, når de bruger deres digitale hjælpemidler.

“Efter ChatGPT er det blevet mere og mere almindeligt, at vi får tests med pen og papir, og her har flere af lærerne fx givet udtryk for, at det er bøvlet, at vi skal have vores tests digitalt”, forklarer Malou og Ruben samstemmigt.

“Man skal virkelig tale for sin sag for at få lov til at bruge sine digitale hjælpemidler”, tilføjer Malou og Ruben supplerer:

“Lærernes øgede mistro over for snyd gør også, at de er mere efter os både i den daglige undervisning, og når vi har tests – for jeg har jo hele tiden brug for min computer. I et af mine fag har vi løst det sådan, at vi sidder, så læreren kan se og følge med på vores skærme.”

Mere viden, tak

De to elever fortæller, at flere af eleverne i panelet pegede på, at de ville ønske, at lærerne ville få mere viden om de digitale hjælpetjenester og -midler, som de ordblinde bruger.

“Så slipper vi for at blive mistænkeliggjort, når vi fx markerer noget tekst. Vi gør det jo ikke for at snyde. Vi gør det, når vi fx skal have læst en tekst op eller kopiere noget af teksten over i noter”, forklarer Ruben.

Det er en problematik, som Helle Bundgaard Svendsen kan nikke genkendende til. Hun peger på, at den generelle skærmrestriktion i uddannelsessektoren og den øgede mistro, som de ordblinde elever møder efter ChatGPT, ikke er noget, der gavner de ordblinde elevers trivsel eller læring

“Der er ingen tvivl om, at digitalisering af undervisningen er en gave til de ordblinde elever. De ordblinde har brug for deres mobiler og deres skærme i undervisningen for at klare sig, så restriktionerne må ikke gælde den her elevgruppe”, understreger hun.